Så kom dagen, jeg havde frygtet i årevis, hvor jeg måtte sige farvel til min højt elskede Fie. Savnet er og vil altid være ufattelig stort.
Hun var den mildeste hund, jeg nogensinde har mødt, og min trofaste skygge. Hun var essensen af kærlighed og hengivenhed. Med sine store, mørke øjne, kompakte krop og graciøse bevægelser fik hun en fantastisk udstillingskarriere. Men både ude og herhjemme — hvor hun tog sig kærligt af sine børn og børnebørn — var det hendes fantastiske væsen, der lyste størst. Altid fuld af gavmildhed og værdighed. En rigtig japansk “lady”.
Hun var mit hjerte, min sjæl, min alting. Hun var den eneste ene. Min Fie.